DK2020 har været en vigtig løftestang for den kommunale klimaindsats. Men projektet har også været en stor mundfuld for kommunerne. Foto: Masterclass for DK2020, Realdania
Hele 96 ud af de 98 danske kommuner har i dag klimahandlingsplaner, som lever op til Parisaftalen. Hvis alle planerne bliver effektueret, vil det resultere i en samlet CO2-reduktion på 76 procent i 2030.
Og det kan det Realdania-støttede DK2020-projekt tage en stor del af æren for. Det konkluderer en ny evaluering af DK2020-projektet udarbejdet af IRIS Group og Pluss Leadership.
Bag projektet, som blev søsat tilbage i 2019, står ud over Realdania desuden den grønne tænketank CONCITO, regionerne, KL og det internationale bynetværk C40. Evalueringen viser, at hver fjerde kommune sandsynligvis havde stået uden en klimaplan, og at godt halvdelen af kommunerne havde stået med en markant mindre ambitiøs klimaplan, hvis ikke det havde været for DK2020-projektet.
Men klimahandlingsplanerne har været en hård fødsel og har trukket uventet store veksler på embedsværket i de danske kommuner. Evalueringen konkluderer således, at kommunerne “har været pressede i forhold til at nå i mål med klimaplanen, fordi opgaven har været kompleks og krævet flere ressourcer og bedre planlægning end først antaget.”
Den vurdering er Lotte Vang enig i. Hun er chef for Grøn Omstilling i Hjørring Kommune og ansvarlig for kommunens klimahandlingsplan.
“DK2020-projektet har virkelig rykket noget for os og for mange andre kommuner. Det var lige, hvad vi havde brug for, og vi var ikke kommet i mål på samme niveau uden en national indsats, der kunne skabe pres ude i kommunerne. Men det var også en kæmpe opgave, som viste sig at være langt større og mere ressourcekrævende, end hvad det oprindeligt var lagt op til. Det har fyldt meget og mere end, hvad vi troede.”
Hun bakkes op af Hans-Henrik Høg, der er klimakoordinator og ansvarlig for DK2020 i Albertslund Kommune:
“For mange kommuner var DK2020 en stor mundfuld, og mange kommuner har været nødt til at mande op for at kunne levere på indsatsen. Men DK2020 har overordnet set været en stor succes, som har skabt et øget fokus på klimaomstillingen ude i kommunerne og har været en vigtig platform for sparring og videndeling,” siger han.
Også Realdanias administrerende direktør Jesper Nygård mener, at der på trods af problemerne, primært er grund til at være glad for projektets resultater og den effekt, som evalueringen viser, projektet har haft på kommunernes klimaambitioner:
“Det er ikke så overraskende, at det har været svært for nogle af kommunerne. Det har vi også forsøgt at afhjælpe gennem forskellige tiltag. Det ændrer dog ikke ved, at projektet i høj grad er lykkedes. Danmark er det eneste sted på jordkloden, hvor man lokalt har sikret klimaplaner, som vi har gjort herhjemme. Projektet har været med til at skabe opbakning politisk, kommunerne har fået gode værktøjer og er klædt på til at tænke klima ind i prioriteringer og tiltag,” siger han.
Uprøvet land
DK2020 startede i 2019 som et pilotprojekt med 20 kommuner spredt ud over Danmark med blandt andet Albertslund, Lejre, Lemvig, Lolland, Sønderborg og Aarhus. Kommuner, som skulle udforme og få valideret klimahandlingsplaner med afsæt i det internationale klimanetværk for byer - C40's standard 'The Climate Action Planning Framework' (CAPF). Ambitionen var, at kommunerne kunne leve op til Parisaftalen og være klimaneutrale i 2050.
Herefter fulgte en skaleringsfase med en bevilling på 45 millioner kroner fra Realdania og en invitation til alle landets kommuner om at tilslutte sig projektet. Hvilket stort set alle kommuner valgte at gøre - med undtagelse af Dragør og Glostrup Kommune, som dog også aktuelt er i gang med at udforme klimahandlingsplaner.
Netop den store tilslutning er en af forklaringerne på, at projektet blev en succes i forhold til ambitionsniveauet, mener Lotte Vang:
“Det skabte så vigtigt et momentum og pres, at det næsten var pinligt, hvis man som kommune ikke var med. Det har også været et vigtigt argument for at få lokalpolitisk opbakning,” siger hun.
Det gik over al forventning med tilslutningen. Der var pludselig langt flere kommuner, der skulle have hjælp til at udarbejde klimaplaner, baseline og virkemidler, som for mange var uprøvet land.
Tue Damsø – projektleder for DK2020 i CONCITO
Ifølge Tue Damsø, projektleder for DK2020 i CONCITO, var den store tilslutning medvirkende til, at det for nogle af kommunerne blev en mere ressourcekrævende proces:
“Det gik over al forventning med tilslutningen. Der var pludselig langt flere kommuner, der skulle have hjælp til at udarbejde klimaplaner, baseline og virkemidler, som for mange var uprøvet land. Det skabte et pres på de organisationer, som skulle vejlede og hjælpe kommunerne,” siger han.
Modellen for DK2020-projektet var forenklet, at kommunerne var ansvarlige for klimahandlingsplanen, men at de undervejs i udviklingen af planerne fik mulighed for at hente faglig sparring og rådgivning fra fem rådgivningsorganer placeret i hver region med faglige medarbejdere fra KL’s Kommune Kontakt Råd (KKR), fra landets fem regioner og fra relevante lokale operatører. Desuden var der en direkte linje til CONCITO.
“Der opstod simpelthen et gap i forhold til behovet for eksempelvis analyser af CO2-reduktionsindsatser, og hvor mange i Danmark, der kan lave dem, hvilket givetvis har ført til nogle forsinkelser,” siger Tue Damsø.
Næste skridt: Implementering
DK2020 skiftede sidste år navn til Klimaalliancen, som dermed markerer, at projektet er gået ind i sin næste fase. Bag alliancen står igen de fem regioner, KL og Realdania - atter engang med CONCITO og C40 med ombord som videnspartnere. Alliancen er indtil videre berammet til fem år.
Fokus vil i den kommende periode gå fra udarbejdelse af planer og målsætninger til implementering i kommunerne, hvilket også er et udtalt ønske i evalueringen. En væsentlig del af Klimaalliancen er således fokuseret på implementeringsstøtte:
“Det at lave planen var åbningsspillet. Nu kommer opgaven, hvor realismen i planerne skal stå sin prøve. Det er afgørende, at planerne bliver omsat til handling. Derfor har vi nu fokus på at få tiltag og planer implementeret ude i kommunerne,” siger Tue Damsø.
Jesper Nygård er enig:
“Nu har kommunerne fået planerne på plads. Og der er en stor villighed blandt kommunerne til at arbejde med implementering af planerne. Det vil vi gerne understøtte,” siger han og påpeger, at en væsentlig del af dette vil være at facilitere videndeling mellem kommunerne - deraf også navnet Klimaalliancen.
“Det er en kæmpe opgave at realisere klimaplanerne. Det lykkes kun, hvis kommunerne går sammen og lærer af hinanden. Vi har derfor valgt, at næste fase i projektet skal have fokus på videndeling, på at brede de gode erfaringer ud og på inspiration. Det er vigtigt, hvis kommunerne skal i mål.”
…Og forenkling
Baseret på erfaringerne fra de seneste års arbejde og på evalueringen af DK2020 projektet bør der i den næste fase, ifølge Tue Damsø, være fokus på forenkling. Det gælder eksempelvis de krav, partnerskabet stiller til kommunerne i forhold til rapportering og revision.
“Vi har fokus på at gøre det nemmere for kommunerne at indrapportere, så de ikke ender med at bruge alt for meget tid på det. Derfor udvikler vi et system for monitorering og indrapportering, som også henter data fra andre centrale dataleverandører - så hver enkelt kommune ikke skal levere alle informationer,” siger Tue Damsø.
Desuden pågår en revision af de første klimaplaner som en del af Klimaalliancen - med recertificering ud fra et nyt rammeværk, endnu engang udviklet af C40, hvor kommunerne igen tilbydes vejledning og hjælp.
“Klimaplanerne skal revideres hver fjerde til femte år for at tage højde for de ændringer, der sker på nationalt plan og i kommunerne. Derfor er nogle af de første kommuner nu nået dertil, og derfor i gang med det,” siger Tue Damsø.
Der er helt klart gået noget overbud i klimaplanerne. Min vurdering er, at det bliver svært for en del kommuner at leve op til de mål for CO2-reduktioner, de har sat på den korte bane
Lotte Vang – Chef for Grøn Omstilling i Hjørring Kommune
Lotte Vang mener, at projektets næste fase og realiseringen af planerne i de enkelte kommuner kan vise sig at blive udfordrende:
“Projektets videre succes står og falder med, at vi viser resultater - det er helt afgørende for at fastholde lokalpolitisk momentum. Men der er helt klart gået noget overbud i klimaplanerne. Min vurdering er, at det bliver svært for en del kommuner at leve op til de mål for CO2-reduktioner, de har sat på den meget korte bane. Så jeg kan godt være bekymret for realiseringen.”
Her er hun heller ikke sikker på, at Klimaalliancen er tilstrækkelig for at sikre implementeringen:
“Vi skal finde meningen med den nye fase, så den ikke bliver en sten i skoen. Alle kommuner arbejder meget forskelligt med det, og det gør det svært at organisere på tværs. Det er et vigtigt forum for sparring og fælles projekter, men der er også klare udfordringer i forhold til beregningsmetoder og indrapportering.”
Hans-Henrik Høg fra Albertslund Kommune mener, at Klimaalliancen er et vigtigt næste skridt.
“Det er fortsat ved at finde sin form, men min klare fornemmelse er, at samarbejdet bliver mere og mere målrettet den enkelte kommunes behov. Jeg ser det som en vigtig videreførelse af DK2020, hvor man prøver at tage det vigtige og interessante og føre videre - særligt i forhold til at sikre sparring, fælles data og inspiration,” siger han.
